Tag med Vildmarksdagen og Hanstholm Madbar på en uforglemmelig aften i Nationalpark Thy.
Vi mødes i de store tipitelte, hvorfra turen går til fods til Nystrup klitplantage. Her leder vi efter svampe og bær, som skal indgå i aftenens festmåltid.
I mellemtiden vil dygtige folk fra Hanstholm Madbar forberede en lækker treretters menu over bål med lokale råvarer fra havet, skoven og marken.
Efter sanketuren rengøres de spiselige fund, inden middagen indtages ved lange borde i det fri.
Til maden kan købes lokale øl, vin, juice og sodavand.
Er vi heldige med vejret, kan natteravnene blive hængende til mørket falder på og stjernerne kigger frem.
Vi anbefaler lukkede sko og lange bukser, da vi skal bevæge os rundt i skoven.
Astro Safaris højdepunkter – netop nu
Astro Safari – Stjernejagt i Thy
Nattehimlen i Thy er fyldt med vidunderligheder. Vidste du, at man kan se flere fascinerende himmelfænomener bare med det blotte øje?
Med Astro Safaris guider vil du få mulighed for, at komme tættere på stjerner, lære om Universet, opleve det fjerneste objekt på stjernehimlen menneskeøjet kan se og få en uforglemmelig oplevelse!
Vores stjerneture er velegnet til alle, men har du en særlig interesse for galakser og stjerner, eller elsker blot at kigge op på nattehimlen, så er det lige noget for dig! Ekskursion inkluderer en guidet observation af synlige planeter, Månen, stjerner og galakser gennem teleskopet. På Astro Safari vil du blive guidet med en laser pointer langs nattehimlen om stjerner og stjernebilleder – se nattehimlen som du aldrig har set den før!
VI MØDES VED DE STORE TENTIPI TELTE PÅ TRØJBORGVEJ 20, KL. 22.00, varighed 3 timer.
- ta´godt med varmt tøj med, vi sørger for lidt på forfriskninger på turen, som går med traktorbus fra teltene ud i Nationalparken
Inkluderet
– når vejret er HELT særligt. Vær opmærksom på at bestilling er nødvendig
TORSDAGE EFTERMIDDAG/AFTNER
Udvalgte torsdage er reserveret til eftermiddage og aftner med fortælling og dialog omkring et emne henover bålet - bæredygtighed er en fælles dagsorden. En oplægsholder eller flere vil sætte dagsorden og der lægges op til fordomsfri drøftelse på tværs.
Emner der er på vej:
”Pindsvinets hule” – Modsætningen til Løvens hule
”Skæve fortællinger fra Thy” – om thyboer af thyboer
”Et liv med diagnoser” 5 unge fortæller
”Vild is” en frugtbar lokal erhvervshistorie
Har du en god idé til oplægsholder eller emne – så kom endelig med det. Vildmarksdagen@gmail.com
Efter 6 vilde dage ude i Vildmarken ved Nors Sø, var vi trætte, beskidte og samtidig meget glade for den store opbakning vi fik fra vores gæster, aktører, frivillige, sponsorer og samarbejdspartnere.
I 2020 har vi valgt Klitmøller som base-camp - og her kan vi være sommeren igennem med mange flere aktiviteter på programmet.
Meget vil udvikle sig under vejs, da Vildmarksdagene er én stor glad legeplads for alle, der vil lege med. Så har du lyst, skal du ikke tøve med at melde dig ind med det du kan - og de idéer du har.
Hvis du vil følge med i vores arbejde kan du finde os på facebook og instagram.
Vi glæder os til at se jer i Vildmarken.
Vilde Hilsner,
De Vilde
Vildmarksdagen © 2021 | Kong Gulerod Reklamebureau